Portræt af en Clocker – Frode Christensen.
Frode startede med at bowle helt tilbage i 1965, hvor han sammen med gode venner startede bowlingklubben Hvalen.
Frode blev den nye klubs, første formand.
Formandsperioden varede i godt 2. år, hvorefter Frode valgte en pause fra bowlingen. Blev gift, og byggede hus i Vadum.
Da lysten til bowlingsporten vendte tilbage, var Hvalen desværre blevet nedlagt, så Frode valgte Strike som sin nye klub. Det blev til nogle gode år i Strike, og heldigvis er klubben stadigvæk at finde i Aalborg, med flere af spillerne fra dengang som aktive.
Strikes træningsaften var fredag aften, og det blev lidt træls i længden, derfor valgte Frode i 1982 at flytte over i Five O`Clock, som så siden har været klubben for ham!
Frode fik hurtigt plads i bestyrelsen som sekretær, og var også en overgang seniorleder.
Den 24 maj 1994 blev Frode på den ordinære generalforsamling valgt som formand.
Frode var formand i hele 16, år, uden afbrydelse, men i 2010 stillede han ikke op, ved den ordinære generalforsamling. Årsagen var, at der havde været en del uro i klubben, med mange udmeldelser til følge, derfor valgte han ikke at stille op.
Året efter var Frode igen formand, men nu for en langt mindre klub. Den oprindelige klub var blevet delt i 2, en for de ambitiøse, og en for de gamle`.
Frode har i alle årene været en stor drivkraft i klubben, ikke mindst er det hans fortjeneste, dog sammen med en god kasserer, at klubben altid har været økonomisk stærk. I starten var der to mand nemlig Leo og Frode, der fik kontakt til en del gode sponsorer. Men efter at Leo stoppede, har det udelukkende været Frode der har stået for sponsorerne, til stor gavn for alle vore medlemmer i klubben.
Frode fik også lavet en god aftale med Jesper fra spillehallen i Nørre Uttrup. Det fik klubben også stor glæde af, ikke mindst takket være Torben og Wedel, samt andre medlemmer, der tog mange vagter hos Jesper. Frode har også søgt mange fonde om støtte, og har fået mange tilskud til udsyr/tøj m.m.
Udover sit virke i klubben, var Frode valgt pressemand i Aalborg, og han har mange gange fået TV Nord til Løvvang, hvor der blev lavet udsendelser om bowling, Også avisen fik mange indlæg fra ham. Sportslig har han også været med helt fremme. Han deltog på klubbens hold der blev Dansk mester, og han har været Aalborgmester, en bedrift der blev omtalt i avisen, fordi Frode havde en travl weekend, med indledende lørdag hvor han kvalificerede sig til finalen søndag, men der skulle også løbes limfjordsløb søndag formiddag – Frode løb selvfølgelig på nåletid – og finalen i Aalborgmesterskabet nåede han også! Frode lavede begge dage over de 1200 – godt 200 i snit.
klubmester har han også været, og han vandt Gold Cup, en landsdækkende turnering, som gav en rejse til Grækenland for ham og sin kone Ulla, og han kom da også hjem med en sølvmedalje om halsen.
Klubbens formand dengang var SAM, og han var lidt efter Frode, da han kom hjem med en sølvmedalje, som han mente skulle være af guld, da turneringen jo hed Gold Cup!
Frode var i over 40 år, ansat ved DMI på flyvestadion Aalborg. 40 år i statens tjeneste gav også en medalje, og han var da også hos dronningen for at modtage den. En fantastisk tid i vejrtjenesten, der gik alt for hurtigt.
Men alt har en ende, og Frode har besluttet, at ved den ordinære generalforsamling tirsdag den 30 april, er det slut med bestyrelsesarbejdet i Five O`Clock.
Selvom Frode stopper i bestyrelsen, vil han selvfølgelig fortsætte med at bowle.